Job på Hotel Dagmar

Vi søger altid...

Vi søger ny restaurantchef

Vi søger ny restaurantchef til Danmarks ældste hotel.

Vores nye restaurantchef forventes at have et stort engagement med fokus på god service, høj kvalitet, vin, struktur, træning samt motivering af medarbejdere.

Du kommer til at lede et team af engagerede medarbejdere, herunder elever og dygtige afløsere og kommer til at sparre med ledelsen og køkkenchefen.

Vi tilbyder: 

  • En selvstændig stilling, hvor du sammen med dine kollegaer forventes at skabe gode resultater
  • Et (intimt) arbejdsmiljø, hvor alle hjælpes ad og sørger for at gæsten får den bedste oplevelse
  • Løn efter kvalifikationer

Vi forventer, at du:

  • Har høje ambitioner og et højt fagligt niveau er faglært og brænder for dit fag
  • Har passion for mad og vin og værdsætter gode råvarer er dynamisk og kreativ men samtidig struktureret
  • Har gode lederegenskaber og hellere går forrest end at stå bagved med pisken
  • Er loyal, ansvarsbevidst og pålidelig, har et godt humør og kan holde hovedet koldt, når der er travlt
  • Er god i Engelsk og Tysk
  • Er god til at samarbejde på tværs af afdelinger

Ansøgning bedes sendes til sb@hoteldagmar.dk, mærket "restaurantchef"

Vi søger receptionist

Vi søger i øjeblikket en receptionist til hotellet.

Hotel Dagmar har fået yderligere 6 værelser, så vi mangler en ekstra hånd i receptionen. Stillingen er som afløser og vil typisk ligge mellem 20 og 37 timer om ugen.

Vi kører med Spectra booking system på hotellet, og har du ikke arbejdet med det før, lærer vi dig op.

Kom gerne forbi med din ansøgning eller send den til sb(at)hoteldagmar.dk.

Vi søger 2 opvaskere og tjenere

Sommeren nærmer sig og det betyder vi får mere og mere travlt. 

Vi mangler lige nu 2 opvaskere mellem 16 og 66 år, hvor de fleste vagter ligger i weekenderne og om aftenen, så der skal man kunne arbejde.

Derudover mangler vi afløser tjenere over 18 år, som også har lyst til at indgå i et ungt team, og i en hverdag der aldrig er ens, og hvor tingene til tider går stærkt.

Kom gerne forbi Hotel Dagmar eller send din ansøgning på: sb(at)hoteldagmar.dk 

På Hotel Dagmar stræber vi altid efter at have det bedste personale.

Har du, hvad der skal til for at arbejde i et gastronomisk, travlt og ikke mindst spændende miljø med nye udfordringer hver dag - så er du altid velkommen til at sende en uopfordret ansøgning og CV med billede til os, mærket "job".

Send ansøgning til:

Hotel Dagmar
Att.: direktør Dorte Brandt
Torvet 1
DK 6760 Ribe

eller send en mail til: dorte.brandt(at)hoteldagmar.dk