Vægterrundgang

Afstand: 0.11 Km

 | +45 75 42 15 00 |  tourist@businessesbjerg.com |  VisitRibeEsbjerg | 
Ribes vægtere formår at skabe en helt særlig stemning, når de synger deres vægtervers og fortæller om Ribes dramatiske historie. Vægteren i Ribe går i sommerhalvåret sin traditionelle vandring gennem de gamle gader. Turen begynder på Torvet ved Restaurant Weis Stue, varer ca. 45 minutter, og det er gratis at gå med.

I gamle dage var det vægterens opgave at holde ro og orden i byens gader om natten. I Ribe skulle han tillige advare mod truende stormfloder. Det moderne politi tog efterhånden over, og de sidste rigtige vægtere i Ribe ophørte deres gerning i 1902.

I 1932 blev det besluttet at lade vægtertraditionen genopstå som led i turistarbejdet.

Vægterturene foregår på dansk og engelsk.

Vægterrundgang starter 15. juni og vægteren må kun gå med 99 tilhørere. Der uddeles deltagerbevis i form af klistermærker til de første 99 efter først til mølle-princippet. Der er ikke mulighed for tilmelding.

Vægterne går hver aften kl. 20.00 og kl. 22.00 fra 15.06. - 31.08. og fra 01.09. - 17.10. hver aften kl. 20.00.

 

Opdateret af: VisitRibeEsbjerg  | tourist@businessesbjerg.com
Vægterrundgang i Ribe | VisitRibeEsbjerg Fotograf: VisitRibeEsbjerg Copyright: VisitRibeEsbjerg
Vægter i Ribe | VisitRibeEsbjerg Fotograf: VisitRibeEsbjerg Copyright: VisitRibeEsbjerg
Vægterrundgang i Ribe | VisitRibeEsbjerg Fotograf: VisitRibeEsbjerg Copyright: VisitRibeEsbjerg
Vægter i Ribe fortæller | VisitRibeEsbjerg Fotograf: VisitRibeEsbjerg Copyright: VisitRibeEsbjerg
Vægterrundgang i Ribe | VisitRibeEsbjerg Fotograf: VisitRibeEsbjerg Copyright: VisitRibeEsbjerg
Vægter i Ribe | VisitRibeEsbjerg Fotograf: VisitRibeEsbjerg Copyright: VisitRibeEsbjerg